![]() |
Torben Kaas er et kendt navn i Næstved området, hvor han i årevis har præget musikscenen. Senest med englænderen Phil Nice. Torben skriver musikken i N´City Blues. Henrik Vestergaard har i årevis huseret i Svendborg området, som en højt respekteret "blues - mand" på mundharpe, og har spillet sammen med "alle ". Vi har alle rødder i blues musikken. Vi har alle lyttet og spillet blues i årevis. Vi har været igennem den gamle skole med ikoner som Robert Johnson, Muddy Waters, Sonny Boy Williamson, B.B. King, og hvad de ellers hedder alle sammen. Så skete det, at vi stiftede bekendtskab med en af den nye generations "Blues men", nemlig Tab Benoit, fra Louisiana. Det blev grundlaget for N´City Blues. Vi har hentet stor inspiration i hans måde at fortolke blues´en på. Torben begyndte at skrive materiale til bandet, og i dag er langt hovedparten af vores show, baseret på vore egne sange. Publikum har taget N´City Blues til sig, som et glædeligt og positivt bekendtskab. N´City Blues har udgivet tre CD´er, turneret i USA, og spiller omkring 40 koncerter om året i Danmark. N´City Blues har base i Næstved området |